ORGASMESPILLET
Orgasmespillet er et semesterprojekt udviklet af Julie Damgaard og Maria Nyholm i forbindelse med uddannelsen Oplevelsesdesign på Aalborg Universitet. Spillet er på nuværende tidspunkt i prototypestadiet, men vores mission og ønske er at få det udviklet og produceret, så unge kan få mere viden om sex og seksualitet.
Orgasmespillet er et digitalt spil til smartphone/computer udviklet i samarbejde med 10 gymnasieelever og 2 eksperter. Spillets primære målgruppe er unge i alderen 17-21 og har blandt andet fokus på:
Stimulering​ - Hvordan man rører ved og stimulerer hinanden eller sig selv
● 
Mangfoldighed -​ At alle er forskellige, ser forskellige ud og kan lide forskellige ting
● 
Kommunikation - At det handler om at lytte til hinanden​​​​
Spillet er designet ud fra nedenstående designkriterier, 
der er udledt fra teori samt interviews med brugere og eksperter
Orgasmespillet er et singleplayer spil og beregnet til smartphones, men kan også spilles på computer. Spillet består i alt af syv stimuleringsrunder og syv anatomirunder for henholdsvis penis og vagina. Inden spillet begynder skal man vælge, om man vil stimulere penis eller en vagina. Herefter begynder spillet med stimuleringsrunden. Alle kønsorganer man møder i stimuleringsrunderne er forskellige både udseendemæssigt, og ud fra hvilke stimuleringsobjekter man kan vælge at bruge. Man skal stimulere kønsorganet ved at bevæge fingeren på kønsdelen på skærmen, og ved at bruge forskellige stimuleringsobjekter. Stimuleringsobjekterne kan fx være kys, pisk, dirty talk osv. Tilfredsstillelsesbaren er en rød og grøn farveskala som viser, hvor tæt ‘modtageren’ er på en orgasme/eller tilstrækkelig nydelse. Runden er færdig når man når helt op i det grønne felt og får en orgasmen, eller hvis man har været i det grønne felt i lang nok tid (dette for at oplyse om, at god sex ikke udelukkende og nødvendigvis handler om orgasmen, og at alle ikke kan få orgasmer). Inden man går videre til næste stimuleringsrunde kommer anatomirunden. Her får spilleren point i form af ‘kønsdele’, som man indsamler efter hver runde, og som man skal placere på kønsdelens rigtige plads. Når denne er placeret får man information om kønsdelen, og man kan vælge at læse videre, eller fortsætte med at spille. 
Spillet er en blanding af viden og underholdning, og skal være med til at oplyse de unge i en tid, hvor der er mangel på seksualundervisning.

Vi er meget interesserede i en snak, feedback og eventuelle samarbejder.
Kontakt os på: marianyholm@hotmail.com eller julie_damgaard_2@hotmail.com